Vikingerne
Vikingeruiner findes spredt ud over Sydgrønland. De første vikinger, der ankom på øen, var Erik den Røde og hans mænd i år 985 f. Kr..
Erik den Røde kaldte sin gård for Brattahlid, og man mener, at denne lå, hvor den nuværende bygd Qassiarsuk ligger i dag - lige ovre på
den anden side af fjorden fra Narsarsuaq. Vikingerne konverterede fra nordisk mytologi til kristendommen, og den første nye kirke i den
nye verden blev bygget i Brattahlid. Efterhånden som den nye religion manifesterede sig, blev der bygget en katedral ved Gardar (
kendes i dag som Igaliku), hvor man stadig den dag i dag kan se ruinerne.
Det sidste skriftlige bevis på de nordiske bosættere
i Grønland er et bryllup, som blev holdt
i Hvalsey Kirke i 1408 i nærheden af det nuværende Qaqortoq. Ingen har nogensinde været
i
stand til at finde ud af, hvad der rent faktisk skete med de nordiske bosættere. Dette forbliver et af Arktis store mysterier.